Log-InLogin aa+

Hold Ctrl-tasten (Cmd-tasten til Mac).
Tryk på + for at forstørre eller - at skrumpe.

meny Menu
Home  > Betingelser for brug

Betingelser for brug

Denne nettsiden vedlikeholdes av Triaba.com, 1430 Ås, Norge ("Triaba"). Panel ("Panel") referer til panelet for markedsundersøgelser. Vilkår og betingelser for deltagelse i undersøgelsene:

Disse vilkår og betingelser for deltagelse i undersøgelsene (herefter "vilkår") gælder i tillæg til din aftale med Triaba samt alle specifikke vilkår, der er gældende for hver enkelt undersøgelse. Bemærk venligst, at din fortsatte deltagelse i undersøgelser vil udgøre din accept af disse vilkår, samt de vilkår, der indgår i vores fortrolighedserklæring. Hvis du ikke er enig i eller ikke har den rette juridiske beføjelse til at acceptere disse vilkår eller dele heraf, så undlad venligst at deltage i undersøgelsene.

Definitioner

Når de anvendes i disse vilkår, skal følgende termer og udtryk følgende betydninger.

"Undersøgelse" henviser til det spørgeskema, der vises på undersøgelsens website.

"Du", "dig", "din" og "dine" henviser til dig som en individuel paneldeltager.

"Vi", "os" og "vores" henviser til Triaba, en norsk enhed

"Panel" henviser til en samling af individer, som har indvilget i at blive inviteret til og deltage i undersøgelser eller markedsundersøgelser.

"Paneldeltager" henviser til et medlem af et panel.

"Panel-website" henviser til den website, hvor enkeltpersoner kan registrere sig for at blive medlem af Triaba panel.

"Undersøgelsens ejer" henviser til ejeren af undersøgelsen.

"Undersøgelsens website" henviser til den website, hvor du kan besvare en undersøgelse.

Vilkår for deltagelse i undersøgelser

Til gengæld for din deltagelse i en undersøgelse og brug af en undersøgelses website accepterer du at overholde disse vilkår samt øvrige vilkår og betingelser, der gælder for din deltagelse, herunder enhver aftale mellem dig og Triaba. Din deltagelse i en undersøgelse og din brug af en undersøgelses website skal være i overensstemmelse med gældende lov.

Ved at deltage i en undersøgelse accepterer du til enhver tid at afgive korrekte, nøjagtige, aktuelle og fuldstændige oplysninger om dig selv, når du bliver bedt om det. Hvis du afgiver nogen form for oplysninger, der er ukorrekte, unøjagtige, uaktuelle eller ufuldstændige, eller hvis der er rimelig grund til at antage, at sådanne oplysninger er ukorrekte, unøjagtige, uaktuelle eller ufuldstændige, risikerer du ikke at være berettiget til at deltage i undersøgelsen, og som følge deraf modtager du ingen af de optjente point eller optjener ingen points eller incitamenter for din deltagelse. Herudover kan Triaba lukke din medlemskonto og afvise alle og enhver aktuel eller fremtidig deltagelse i undersøgelser (eller dele deraf).

Undersøgelsesperioder

Af verifikations- og sikkerhedsårsager skal en undersøgelse have en estimeret tidsramme inden for hvilken, undersøgelsen skal afsluttes. Hvis du gennemfører en undersøgelse inden for en tidsramme, som ikke ligger inden for den estimerede tidsramme, kan du blive anset for ikke at have afsluttet undersøgelsen og som følge deraf vil du muligvis ikke modtage nogen incitamenter for din deltagelse. Herudover kan Triaba bringe dit medlemskab til ophør.

Vildledende spørgsmål

En undersøgelse kan indeholde de samme eller lignende spørgsmål flere gange eller kræve, at du vælger et specifikt svar (såkaldte vildledende spørgsmål) for at sikre, at du er troværdig og/eller omhyggeligt læser alle undersøgelsens spørgsmål. Hvis dine svar til sådanne vildledende spørgsmål indikerer, at du ikke er troværdig og/eller omhyggeligt læser alle undersøgelsens spørgsmål, kan du risikere ikke at være berettiget til at deltage i undersøgelsen og som følge deraf ikke modtage nogen incitamenter for din deltagelse. Herudover kan dit medlemskab bringes til ophør og din konto lukkes.

Åbne spørgsmål

En undersøgelse kan indeholde et afsnit, som kræver, at du udfylder dine svar ved at skrive dem (frem for at vælge et svar blandt en række svarmuligheder). Hvis dit svar i åbne spørgsmål vurderes at have en upassende sprogbrug eller er irrelevant i forhold til spørgsmålet, risikerer du ikke at være berettiget til at deltage i undersøgelsen, og som følge deraf vil du muligvis ikke modtage nogen incitamenter for din deltagelse. Herudover kan dit medlemskab bringes til ophør og din konto lukkes.

Din adfærd

Ved at deltage i undersøgelsene eller bruge undersøgelsens website accepterer du:

(i) ikke at forstyrre, gribe ind i sikkerheden eller på anden måde misbruge tjenesten eller undersøgelsens website eller nogen tjenester, systemressourcer, konti, servere eller netværk forbundet med eller som kan tilgås via undersøgelsen eller undersøgelsens website eller tilknyttede websites eller websites der linkes til,

(ii) ikke at forstyrre eller gribe ind i andre brugeres deltagelse i undersøgelsen eller brug af undersøgelsens website eller tilknyttede websites eller websites der linkes til,

(iii) ikke at uploade, opslå eller på anden måde transmittere nogen virus eller andre skadelige, forstyrrende eller destruktive filer, computerprogrammer eller koder via eller inde i undersøgelsen eller på undersøgelsens website,

(iv) ikke at bruge eller forsøge at bruge andres konti, tjenester eller systemer uden bemyndigelse eller at oprette eller bruge en falsk identitet i undersøgelsen eller på undersøgelsens website,

(v) ikke at sende nogen form for spam, kædebreve, junkmail eller andre former for uopfordrede e-mails eller masseudsendelse af mails via eller i undersøgelsen eller på undersøgelsens website, og

(vi) ikke at forsøge at få uberettiget adgang til undersøgelsen eller undersøgelsens website eller dele af undersøgelsen eller undersøgelsens website, hvortil der ikke kan opnås generel adgang.

Herudover accepterer du, at du er personlig ansvarlig for handlinger og kommunikation, der modtages eller sendes til eller fra din konto, og at du vil overholde al gældende lov, som relaterer til din brug eller aktiviteter i undersøgelsen eller på undersøgelsens website.

Suspendering

Din adgang til en undersøgelse eller undersøgelsens website kan til enhver tid suspenderes eller standses, hvis du ikke opfylder disse vilkår eller andre vilkår, der gælder for din deltagelse, eller i tilfælde af, at du deltager i undersøgelsen eller bruger undersøgelsens website på en ulovlig måde eller på en anden måde, som er skadelig for Cint AB, Triaba, undersøgelsens ejer eller en tredjepart.

Immaterielle rettigheder

Medmindre andet er oplyst er alle materialer, herunder, uden begrænsninger, koncepter, tekster, designs, grafik, tegninger, fotos, videoklip, musik og lyd, alle varemærker, servicemærker og mærkenavne, som bruges i undersøgelsen og/eller på undersøgelsens website, og udvalget og opsætningen deraf (under et kaldet "indholdet"), beskyttet af immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, varemærker og patenter eller retten til at ansøge om registrering deraf hvor som helst i verden, som indehaves eller er givet i licens af os, vores associerede partnere, undersøgelsens indehaver eller en tredjepart, som er de respektive ejere af en sådan immateriel rettighed.

Du opnår ingen licens til at reproducere indholdet, og alle immaterielle rettigheder deri tilhører udtrykkeligt os. Du opnår ingen licens til at bruge, afsløre, downloade, kopiere, videregive eller reproducere (herunder opslag på noget website, på de sociale medier eller i en blog) indholdet eller essensen af indholdet, og alle immaterielle rettigheder deri tilhører udtrykkeligt os. Der kan blive taget retslige skridt, såfremt nogen form for uberettiget brug af noget indhold kan spores tilbage til dig.

Du må kun deltage i undersøgelser og bruge undersøgelsens website på en måde, som ikke krænker vores eller andres immaterielle rettigheder.

Politik for pointbaserede incitamentsprogrammer

For at optjene points skal du gennemføre din deltagelse i en undersøgelse. Det er ikke nødvendigt at foretage et køb.

Antallet af points, der kan optjenes for en undersøgelse, er anført i starten af undersøgelsen. Bemærk venligst, at du er ansvarlig for alle skatter eller afgifter, der hidrører fra points, der er udbetalt eller optjent. Vi påtager os på ingen måde ansvar for nogen former for skattemæssige virkninger eller afgifter, der hidrører fra points eller incitamenter, som er udbetalt eller optjent.

Din deltagelse i en undersøgelse kan suspenderes, ændres eller afsluttes, og alle optjente points eller incitamenter kan blive tilbagekaldt i tilfælde af misbrug eller brud på regler, bestemmelser, vilkår og betingelser eller enhver form for urigtige eller misvisende oplysninger fra din side. Under sådanne omstændigheder har vi intet ansvar over for dig.

Ansvarsfraskrivelse

Du accepterer udtrykkeligt, at din deltagelse i en undersøgelse og brug af og browsing på en undersøgelses website udelukkende er for din egen risiko. I den videste udstrækning, dette er tilladt i henhold til gældende lov, giver vi, vores kunder, associerede partnere eller øvrige tredjeparter, og vores og deres respektive bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, ansatte, repræsentanter, agenter, tredjepartsleverandører af indhold og licenshavere ingen garantier, hverken udtrykkelige, underforståede eller i henhold til lovgivningen, herunder vedrørende salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, at deltagelse i en undersøgelse eller brug af en undersøgelses website vil være uforstyrret eller fejlfri i forhold til de resultater, der opnås gennem din deltagelse i en undersøgelse eller brug af en undersøgelses website, tjenester der leveres derigennem, eller nøjagtigheden, pålideligheden eller indholdet af nogen informationer eller tjenester, der leveres via en undersøgelse eller en undersøgelses website, ud over dem, der udtrykkeligt er anført i disse vilkår.

Ansvarsbegrænsning

I den udstrækning, det er tilladt i henhold til gældende lov, skal vi, vores associerede partnere, tredjeparter eller direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, ansatte, repræsentanter, leverandører, afløsere eller rettighedserhververe ikke være ansvarlige over for dig på nogen måde, herunder, uden begrænsning, for noget forhold, der vedrører denne aftale, for nogen indlæg, du måtte lave, eller for noget direkte eller indirekte skade, erstatning af konkret dokumenteret tab, pønalerstatning, indirekte tab, negativ kontraktsinteresse eller følgeskade, tab af indtjening, tab af forventede besparelser eller nogen anden indirekte skade, uanset hvordan den er opstået og uanset, om vi er blevet gjort opmærksom på sandsynligheden eller muligheden for sådanne skader.

Ansvarsbegrænsningen og ansvarsfraskrivelser i disse vilkår skal gælde uanset handlemåden, det være sig i henhold til kontrakt, garanti, helt eller delvist uden for kontrakt, objektivt ansvar, uagtsomhed eller anden skadegørende handling og skal overleve en eller flere væsentlig(e) misligholdelse(r) af det essentielle formål med kontrakten eller såfremt et eksklusivt retsmiddel svigter.

Skadesløsholdelse

Du accepterer at forsvare og skadesløsholde os, vores associerede partnere, annoncører og andre tredjeparter, herunder direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, ansatte, repræsentanter, leverandører, partnere, afløsere eller rettighedserhververe for al erstatning, alle udgifter, alle forpligtelser og tab af enhver art (herunder, uden begrænsning, advokatsalærer), der måtte udspringe af tredjeparts krav vedrørende eller i forbindelse med din deltagelse i en undersøgelse eller brug af undersøgelsens website eller indgivelser til os eller en udpeget tredjepart eller et overtrædelse af disse vilkår, i den udstrækning en sådan erstatning og sådanne udgifter, forpligtelser og tab var forårsaget af dig.

Rettigheder til at ændre og kontrollere websites .

Indholdet af en undersøgelses website kan blive ændret, begrænset eller fjernet uden meddelelse til dig.

Vilkårenes indbyrdes uafhængighed og overdragelse

Hvis, uanset af hvilken grund, nogen betingelse eller bestemmelse i disse vilkår af en domstol anses for at være ugyldig, kan anfægtes eller ikke kan håndhæves, skal den pågældende betingelse eller bestemmelse anses at kunne udskilles fra resten af disse vilkår, og resten af vilkår skal udlægges og fortolkes uden henvisning til det vilkår, som ikke kan håndhæves.

Du må ikke overdrage disse vilkår uden vores forudgående skriftlige samtykke, som kan tilbageholdes efter vores skøn. Du accepterer, at vi til enhver tid kan overdrage disse vilkår uden meddelelse til dig.